Squash
Grøntsager fra Thorsbjerggaard
Menu
Squash stammer fra Amerika, hvor den blev dyrket af indianerne på lige fod med majs og bønner. Squash kaldes også courgette (fr.) og zucchini (ital.) og er umodne bær, som kan være både grønne og gule samt aflange og runde. Frugtkødet er hvidligt og fast med en neutral smag og bløde spiselige kerner.
Squashens blomster og blade kan også anvendes i madlavning.
Sæson
Juli – september
Tilberedning
Squashen kan anvendes alsidigt og altså både bruges rå, i bagværk, sauteret, gratineret, bagt og i gryderetter. Squashblomsten kan sauteres eller anvendes som pynt. Bladende kan anvendes stuvede.